mobile tree menu

Universalfordele kombineret i ét fleksibelt produkt

All-round, hurtig og med de bedste egenskaber fra silicone-og polyurethanfugemasser: Universalproduktet Combi Flex 524 bringer håndværkeren tættere på de gode resultater, effektiv udførelse og et forbedret arbejdsmiljø. 

 

Universalfordele direkte fra byggemarkedets hylde. Med Combi Flex 524 fra Dana Lim får håndværkeren et all-round-produkt til opgaverne på byggepladsen, lige fra montage til gulvfuger.

 

Hurtighed og høj styrke

- Combi Flex 524 er håndværkerens ultimative universalprodukt og kombinerer de bedste egenskaber fra silicone- og polyurethanfugemasser. Produktet, som tilhører den nye generation af hybrid-fugemasser, både limer og fuger, forklarer Dana Lims marketingchef Lars Wulff.  Han fortsætter:

 

- Med sin hurtighed og høje styrke baner Combi Flex 524 vejen for en optimeret arbejdsgang, hvad angår både effektivitet og resultater. Der er med andre ord tidsbesparelser at hente for håndværkeren takket være produktets hurtighærdende egenskaber.

 

Et miljøvenligt valg

Fugelimen hærder ved en reaktion med luftens fugtighed. Den kan overmales og har desuden en unik bestandighed over for klimatiske påvirkninger.

 

Combi Flex 524 kan bruges på alle gængse byggematerialer inde og ude, herunder tørre og våde overflader, og er endda i stand til at hærde under vand. Produktet kan anvendes til samlinger i karosseri-, skibs- og containerindustrien, samt til ventilationssystemer, hvor der ønskes en hård og bestandig limning/fugning. Fugelimen er endvidere velegnet til fuger i træ- og betongulve.

 

- Combi Flex 524 er et miljøvenligt valg for både håndværkeren og slutbrugeren. Fugelimen indeholder hverken opløsningsmiddel, silicone eller isocyanat, ligesom den også er lugtfri og neutral. Derudover stemmer Combi Flex 524 overens med reglerne EC No 1935/2004 vedr. materialer og artikler, der er tilladt at komme i indirekte kontakt med fødevarer, fortæller Lars Wulff.

 

Combi Flex 524 er tilgængelig i farverne hvid, grå, sort og glasklar.

 

Som altid sidder Dana Lims tekniske service klar til at svare på spørgsmål vedr. brugen af produktet.