mobile tree menu

Vintertid er også fugetid

 

Den kolde årstid behøver ikke sætte udendørs byggeopgaver som fugning mellem betonelementer eller omkring døre og vinduer i stå. Det handler blot om at vælge de korrekte fugematerialer og tage nogle få særlige forholdsregler

 

Moderne fugematerialer har gjort det muligt at udføre fugearbejde i høj kvalitet ved temperaturer, hvor det tidligere var umuligt. Med de rigtige materialer behøver lave temperaturer således ikke at gå ud over effektiviteten.

 

- Enhver, der har prøvet at fuge i koldt vejr, ved, hvor meget det kan forsinke arbejdet, hvis fugemassen mister sin arbejdsegenskaber. Derfor er det på denne tid af året afgørende at vælge en fugemasse, der er egnet til brug i koldt vejr, siger Dana Lims marketingchef, Lars Wulff.

 

Til opgaver som fugning omkring døre og vinduer samt udførelse af bevægelsesfuger mellem betonelementer i koldt vejr anbefaler han Danaseal Construction 515. Det er en højelastisk siliconefugemasse, der kan optage bevægelser på op til +/- 25 procent. Samtidig bevarer Danaseal Construction 515 en høj bearbejdelighed, selv ved meget lave temperaturer. Det betyder, at brugeren kan holde en høj effektivitet uden at skulle bekymre sig om særlig opbevaring af fugemassen.

 

- Ofte er der ikke mulighed for at temperere sin fugemasse på en byggeplads, og der er heller ikke altid mulighed for at planlægge arbejdet, så man har tempereret fugemasse til rådighed. Derfor foretrækker mange håndværkere en fugemasse, der bevarer sine egenskaber ved lave temperaturer, siger Lars Wulff.

 

Mens materialerne ikke behøver at være et problem, er der god grund til at ofre lidt ekstra opmærksom på forberedelserne til fugearbejdet og efterfølgende beskytte de færdige fuger mod det kølige vejr. Hvis man husker det, kan slutresultatet ifølge Lars Wulff blive lige så pænt og holdbart, som hvis arbejdet var udført under varmere vejrforhold.

 

- Når man fuger ved temperaturer under 5°C, vil der være risiko for dannelse af kondens, rim og is på fugefladerne. Hvis det sker, bliver vedhæftningen ikke optimal. Derfor bør de overflader, som fugemassen skal påføres, være varmet op, inden selve fugearbejdet sættes i gang, forklarer han.

 

Selv med en fugemasse, der er egnet til brug ved lave temperaturer, vil kulden forsinke hindedannelse og afhærdning. Derfor anbefaler Lars Wulff at sikre det færdige fugearbejde med en form for afdækning, så snavs ikke får lejlighed til at sætte sig i den uhærdede fugemasse.