mobile tree menu

Kolde drinks og varm stemning på BYGGERI ´14

Da Dana Lim indtog Danmarks største byggevaremesse, BYGGERI ´14, var det i selskab med en række velkendte og nyudviklede løsninger. For 16. år i træk lykkedes det Dana Lim at fastslå, hvordan dansk produktion med fokus på høj kvalitet og innovativ produktudvikling er vejen frem mod løsninger, der både skaber værdi for håndværkeren og højner byggeriets kvalitet.

D. 25.-28. februar gik det løs i Fredericia, da årets største danske begivenhed i byggebranchen, BYGGERI '14, løb af stablen. For 16. år i træk var Dana Lim at finde på vores faste stand, hvor der igen blev sat fokus på kundedialog og faglig sparring serveret med farverige slush-ice. Her fik staben i Dana Lims stand fornøjelsen af at møde en lang række murere, fugeentreprenører og andre veloplagte fagfolk, der lagde vejen fordi. Dana Lims marketingchef Lars Wulff fortæller:  

Cool Tack 286

Masser af positiv respons

- Vi ser altid frem til byggerimessen, og dette år var ingen undtagelse. Det har været en sand fornøjelse at møde de besøgende i øjenhøjde og uddele gode råd, tips og tricks samt relevant produktviden, der kan gøre håndværkerens arbejdsdag lettere. Et populært trækplaster på vores stand var vores nye montagelim Cooltack, som skiller sig ud ved at være markedets eneste, der kan hærde i frostgrader, siger Lars Wulff og fortsætter:

- Vi har udviklet Cooltack, som har den særlige egenskab, at den virker lige så effektivt om vinteren som om sommeren, for at imødekomme de store udfordringer, som håndværkerne hvert år løber ind i, når kulden sætter ind og forsinker hærdeprocesserne i forbindelse med monteringsopgaver. Derfor har det været en stor fornøjelse at opleve al den positive respons fra håndværkerne, der besøgte vores stand for at lære mere om produktet.

Løsninger i begge ender af temperaturskalaen

Et andet sikkert hit var de iskolde turkise slush-ice, som de besøgende blev budt velkomne med for at give den ellers varme stemning i Dana Lims stand et touch, der kunne matche Cooltack. Samtidig stimlede håndværkerne sammen for at blive klogere på den nyudviklede produktserie Fire Guard, der gennem passiv brandsikring forhindrer spredning af ild, varme og røg og kan anvendes til installationsgennemføringer og lineære fugninger.  

Fire Guard Brand serie

- For os handler messen om at vedligeholde og styrke relationen til håndværkeren. Da vores produkters fornemmeste opgave er at optimere hans forretning, gør vi derfor meget ud af at forklare de muligheder, som løsningerne giver. Fire Guard gør det lettere for bl.a. fugeentreprenører og murere at vælge den rette løsning til brandtætning af kabler, rør og ledninger, ligesom serien også letter arbejdet med brandsikker fugning af bl.a. vinduer, døre og skillevægge, pointerer Lars Wulff.

Har du spørgsmål omkring vores produkter kan du kontakte vores Teknisk Service.