mobile tree menu

Glædelig jul og tak for et fantastisk 2014!

Glædelig jul og på genlæsning i 2014!

Dana Lims direktør Mogens Overgaard ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår med et tilbageblik på det forgangne år.   Hos Dana Lim har 2013 budt på alt lige fra spændende renoverings- og byggeprojekter til internationale samarbejdsaftaler og ikke mindst en række banebrydende produktlanceringer. Det er derfor med stor tilfredshed, at direktør Mogens Overgaard kan kaste et tilbageblik på det forgangne år. - Vi har i løbet af 2013 leveret løsninger og produkter til nogle af årets mest spændende byggerier og renoveringer. Et godt eksempel er leveringen af produkter til Danmarks mest omfattende PCB-renovering i Farum Midtpunkt. For ikke at glemme Musikkens Hus, der er et af Aalborgs mest ambitiøse byggeprojekter i mange år. Her er de 13 tons tunge stålplader, der beklæder bygningens indervægge, monteret med vores MS Parketlim 268, udtaler direktør Mogens Overgaard.

Banebrydende produkter med nye samarbejdspartnere
For fortsat at kunne tilbyde et optimalt udbud af produkter og løsninger har Dana Lim i løbet af året indgået samarbejdsaftaler med flere udenlandske producenter. Det seneste eksempel er norske Krystal og omhandler videresalg af den miljøvenlige produktlinje Krystal Nature, der består af en række smeltelime til fødevareindustrien (læs mere i artiklen ”Nye miljøvenlige smeltelime til fødevareindustrien”). Derudover indledte Dana Lim i foråret et samarbejde med den tyske limproducent KLEIBERIT om distribuering af produktgrupperne PU og PUR.

- Vores portefølje er blevet gevaldigt styrket af de nye kvalitetsstærke smeltelime, som samarbejdsaftalerne med Krystal og KLEIBERIT har tilføjet. Udover løsninger med smeltelime efterspørger vores industrikunder også i stigende grad bæredygtige produkter, der er så skånsomme over for miljøet som muligt. Takket være Krystal Nature kan vi ny tilbyde dem en produktserie med et meget højt indhold af naturlige ingredienser, forklarer Mogens Overgaard.    

Branchens bedste folk

Dana Lims egen udvikling og produktion har dog heller ikke ligget på den lade side i det forgangne år. Og det har ført til en række banebrydende produktlanceringer, herunder den unikke taplim Danafix 461, produktserien Fireguard, der anvendes til passiv brandsikring, og ikke mindst montagelimen Cool Tack, som er udviklet til at kunne hærde i minusgrader. Alt sammen produkter, der ifølge Mogens Overgaard kræver et stærkt team af kemiingeniører, teknikere, laboranter og produktionsmedarbejdere.

 

- Vores produktlanceringer i 2013 vidner om, at vi er i stand til at tiltrække og fastholde branchens mest kompetente folk. Tag nu Cool Tack, som er markedets første elastiske montagelim, der også hærder i frostgrader. Vi havde aldrig været i stand til at udvikle et sådant produkt uden de mest erfarne medarbejdere inden for udvikling og forskning. Der er derfor ingen tvivl om at enhver succes, som vi har opnået i 2013, er medarbejdernes fortjeneste. Med håbet om snarlig genlæsning ønsker jeg hermed alle vores læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

JULEREBUS. Vind et gavekort. Send løsningen ind på vores mail: , og vær med i lodtrækning om et gavekort.