mobile tree menu

Nye fugeredskaber letter arbejdet hos VELFACs kunder

 

En fuge, der er tilbagetrukket med 34 mm, er ikke længere nogen udfordring for kunderne hos VELFAC, der takket være et nyt specialudviklet fugeredskab fra Dana Lim nu er rustede til at udføre optimal fugning af vinduer og døre fra den karakteristiske VELFAC 200-serie.

Hos VELFAC, der fremstiller vindues- og facadesystemer til en række europæiske markeder, har VELFAC 200 været et populært valg blandt tømrermestrene, siden vinduesserien blev lanceret i 1985. 

Og nu har VELFACs kunder fået en hjælpende hånd fra Dana Lim, der fremover vil lette deres fugearbejde. Den populære vinduesserie VELFAC 200 er nemlig udstyret med en fuge, der er tilbagetrukket 34 mm fra forkanten af vinduesrammen.

Som mangeårig leverandør til VELFAC blev Dana Lim derfor bedt om at udvikle en løsning, der med udgangspunkt i sparring og dialog med VELFAC kunne optimere kundernes arbejde i forbindelse med fugning af VELFAC 200.

 

 

Et særligt design
Løsningen blev en specialdesignet VELFAC-fugepind, som blandt andet adskiller sig fra traditionelle fugepinde ved, at den har et højere håndtag og er mere forkrøppet. I kraft af sit unikke design gør den det derfor nemmere at opnå en pæn fuge med VELFAC 200. Donald Ivarsen, der er kvalitetskoordinator hos VELFAC, forklarer:

- Den nye specialudviklede fugepind, der fremstilles i 5 forskellige bredder, er et redskab, der gør det nemt at opnå et pænt og holdbart resultat. Den er resultatet af en solid samarbejdsproces, hvor Dana Lim virkelig har lyttet til vores behov og dernæst udviklet en løsning, siger Donald Ivarsen og fortsætter:

- Derudover har det været et stort plus, at selve produktet er blevet ledsaget af en række fyraftensmøder for tømrermestre, hvor Dana Lim har undervist i, hvordan man udfører korrekt fugning af vinduer og døre.  

Ny fugestuds på vej
Selv om den nye fugepind først for nylig er blevet introduceret, er den allerede blevet særdeles godt modtaget af VELFACs kunder. Efter opfordring fra VELFAC overvejer Dana Lim derfor at følge succesen op med endnu et redskab, der kan optimere fugningsarbejdet for de tømremestre, der arbejder med VELFAC 200. Næste skud på stammen i Dana Lims VELFAC-serie bliver i så fald en cylindrisk formet fugestuds, der gør brugeren i stand til altid at lægge fugen ind i den helt rigtige dybde.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte vores Teknisk Service.