mobile tree menu

Styr på den passive brandsikring

Styr på den passive brandsikring

For at ruste byggemarkederne og grossisterne til at yde den bedst mulige rådgivning vedr. brugen af den nye Fireguard-serie tilbyder Dana Lim nu kurser til butikkernes ansatte. ”Undervisningen har været en stor succes, da den har gjort os i stand til at give vores kunder den bedst mulige rådgivning”, udtaler en butikschef.

I september lancerede Dana Lim produktserien Fireguard, der letter håndværkerens arbejde i forbindelse med brandtætning og effektivt forhindrer spredning af ild, varme og røg via installationsgennemføringer og lineære fugninger. Fireguard gør det nemmere for håndværkeren at brandtætne kabler, rør og ventilationskanaler, ligesom serien også letter arbejdet med brandsikker fugning af vinduer, døre, skillevægge, lofter, gulve og etageadskillelser. 

Produktviden højner servicen

For at styrke brugernes kendskab til, hvordan man skaber passiv brandsikring med Fireguard-serien, tilbyder Dana Lim nu undervisning til de grossister og byggemarkeder, der videredistribuerer produkterne. Hos Knud Larsen Professionel lægges der stor vægt på at den passive brandsikring, der udføres med forretningens produkter, er udført korrekt, så bygningen lever op til de stillede krav i tilfælde af brand. Derfor er den undervisning, som Dana Lim tilbyder, utrolig værdifuld, forklarer Jesper Klinge, der er butikschef i Knud Larsen Professionel:

- Som grossist oplever vi, at myndighedernes krav til bl.a. registrering, labeletikettering og ikke mindst retningslinjerne for produktanvendelse bliver stadigt skrappere. Derfor er det vigtigt at have tilstrækkelig viden til at yde den helt rigtige rådgivning til kunderne, da der ellers hurtigt kan opstå berøringsangst af frygt for at give den forkerte vejledning om brugen af produkterne, siger han og fortsætter: - Der er et stigende fokus på brandsikring, og vi kan tydeligt mærke et behov for rådgivning hos vores kunder. Med Dana Lims undervisning i ryggen kan jeg trygt rådgive vores kunder i, hvordan man anvender Fireguard til passiv brandsikring, vel vidende at installationerne vil blive godkendt af brandmyndighederne.

En tidssparende og sikker løsning

Når en bygnings installationshuller ikke er lukket tilstrækkeligt eller udføres med forkerte materialer, så stiger risikoen for spredning af ild, varme og røg betragteligt. Undervisningen sætter derfor fokus på, hvordan Fireguard-produkterne bruges til at udføre sikker lukning af huller i vægge, lofter og gulve efter rør- og kabelgennemføringer. Og det har været en stor succes ifølge Jesper Klinge:

- Takket være Dana Lims kompetente rådgivere og tekniske service er vi nu godt rustede til at yde den bedst mulige service. Fireguard er blevet rigtig godt modtaget af vores kunder, og seriens popularitet skyldes bl.a., at den på én gang er et både sikkert og tidsbesparende valg. Produkterne er nemlig allerede MK-godkendt, hvilket sparer brugeren for en masse tid, da han kan opføre løsningen uden at skulle søge om yderligere godkendelse, slutter Jesper Klinge.