mobile tree menu

Tagstensklæber ruster taget mod storm og blæst

Den rigtige tagstensklæber bereder taget på efterårets barske vejrforhold og gør det nemt at udføre en pæn og holdbar montering af tagsten. ”Det er et af de redskaber, der virkelig har gjort murerens hverdag nemmere”, forklarer murermester Lars Esbensen.  

Ekstra arbejdsopgaver er strømmet ind i byggeriets ordrebøger i kølvandet på den kraftige storm, der hærgede hele landet den 28. oktober. Det gælder også for tømrer- og murerbranchen, der for mange firmaers vedkommende har været travlt beskæftiget med at reparere tage og montere tagsten, som har revet sig løs under stormen. 

Letter murerens arbejde
En murermester, der har monteret mange tagsten både før og efter den voldsomme storm, er Lars Esbensen fra Esbensen Nielsen. For ham er tagstensklæber et vigtigt redskab, der optimerer arbejdsprocesserne på flere måder:

- Tagstensklæber er et af de redskaber, der virkelig har gjort murerens hverdag nemmere. Først og fremmest får det tagstenene til at hænge bedre fast på bygningen, hvilket især er vigtigt i efterårs- og vintermånederne, hvor de stride vejrforhold generelt gør det sværere for tagstenene at hæfte ved. Og her har den seneste storm virkelig vist, hvor vigtigt det er at bruge en ordentlig klæber, udtaler han.   

Tagstensklæber 525

Der er flere ting, der bør tages højde for, hvis man vil foretage en sikker og holdbar montering af tagsten. Og her er produktets holdbarhed og effektivitet særdeles vigtige faktorer. Lars Esbensen forklarer:

- Jeg bruger Dana Lims tagstensklæber i forbindelse med monteringsopgaver, fordi den rummer alle de egenskaber, som en god tagstensklæber skal leve op til. Vigtigst af alt så holder den tagstenene fast på taget. Derudover er den et nemt og godt produkt at arbejde med. Ikke mindst fordi den gør det lettere at opnå et pænt resultat, men også pga. dens evne til at holde ved uden at glide ned, imens den tørrer. 

Primer 961

Tips til montering af tagsten
Når du monterer tagsten er der flere ting, som du bør være opmærksom på. Først og fremmest skal limfladerne være tørre og rene samt fri for fedtstof, støv og løse partikler. Arbejder du med lerteglsten er det desuden vigtigt, at du primer stenene med f.eks. Dana Lims Primer 961, hvorefter du lader dem tørre i 30-60 minutter.

Dernæst påfører du klæberen i den rette mængde i stenens fulde længde, så du opnår den størst mulige limflade. Vær særlig opmærksom på at få tilstrækkelig limfuge ved limning af vingetegl. Pres hurtigst muligt tagstenen sammen, dvs. inden for 5-10 minutter, så du opnår den størst mulige kontakt.

Cool Tack 286

Nu kan du montere tagsten i frostvejr
Som udgangspunkt bør du ikke arbejde med tagstensklæber, når temperaturen er under 5° C. Men for at frosten ikke skal forhindre dig i at udføre monteringsopgaver om vinteren, har Dana Lim netop lanceret Cool Tack, som er markedets første montagelim, der også hærder i frostgrader. Med Cool Tack opnår du en ligeså nem og effektiv monteringsproces om vinteren som om sommeren, og du kan anvende den til alt lige fra limning af tagsten og mursten, opsætning af facadeplader samt fastgøring af lister og profiler på tag. Cool Tack fås desuden i både rød og sort, så du altid har mulighed for at matche farven på det tag, som du arbejder med.     

Har du spørgsmål til, hvordan du anvender Cool Tack, tagstensklæber eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte vores tekniske service.