
- Dana Lim Prisen 2008: Mogens Overgaard (Dana Lim), Martin Etchells Vigild (prismodtager) og Henrik Christrup (Kai Hansens Fond).
Dana Lim Prisen
Dana Lim Prisen uddeles af Kai Hansens Fond, der ejer Dana Lim A/S. Prisen er målrettet mod videnskabelig forskning, der fremmer det danske erhvervsliv eller samfund. Den årlige prisuddeling betragtes i forskerkredse som en eftertragtet anerkendelse, og har siden den første uddeling i 1955 været tildelt et stort antal forskelligartede forskningsprojekter.
De senere år er prisen tildelt:
2008: Docent Martin Etchells Vigild modtog 250.000,- kr. til finansiering af udstyr eller instrumenter, så han kan afprøve nye forskningsideer og kan give dygtige studerende mulighed for at prøve kræfter i mindre projekter inden for nanoporøse materialer.
2006: Professor dr. techn. Jesper Mørk modtog 400.000,- kr. til fortsat forskning indenfor halvlederteknologi og optisk kommunikation, der f.eks. benyttes til stadig hurtigere datatransport på internettet.
2005: Dennis Wowern Nielsen modtog kr. 400.000,- til forskning i omdannelse af svineajle til bl.a. lim.
2004: Professor Jørgen Ahrent Jensen modtog 400.000,- til forskning på det medicotekniske område.
2003: Lektor ph.d. Paul Robert Hansen modtog 120.000,- til nyt udstyr i forbindelse med peptidforskning indenfor antibiotika.
2002: Lektor ph.d. Georgios Kontogeorgis modtog 250.000,- til forskning i termodynamik og polymerblandinger.
2001: Ph.d. Pieter Telleman modtog 250.000,- til forskning i biochips til hurtig og billig diagnosticering af sygdomme.
Udover Dana Lim Prisen uddeler Kai Hansens fond hvert år et beløb til velgørenhed.
