Universalsilicone 510
All-round, neutral og høj-elastisk
Universalsilicone 510 er en neutral højelastisk fugemasse. Den hærder ved reaktion med luftens fugtighed, og danner en elastisk fuge der kan optage bevægelser på op til 25 %.
Universalsilicone 510 indeholder fungicid (svampedræbende middel), der reducerer risikoen for bakterievækst, svamp og mug på fugerne, og har tillige stor bestandighed mod almindeligt anvendte rengøringsmidler. Anvendes især til topforseglinger, men er også velegnet andre steder med høj fugtighed, f.eks. tætning i badeværelser, mellem sanitære installationer m.m. Universalsilicone 510 anvendes desuden til industriel fugning og tætning.
Produktet er særlig velegnet mod glatte flader som f.eks. glas, emalje, hård PVC, rustfrit stål m.m.

