<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> 90 år med lim, fuge- og spartelmasse
dana lim

90 år med lim, fuge- og spartelmasse

 

De fleste kender den gule limstift eller ’skolelimen’, men faktisk er det lim-, fuge- og spartelmasse til byggeriet og industrien, som har været vores fokus siden 1929.
I år kan vi fejre 90-års fødselsdag. Vores forretningsstrategi giver pote, hver tredje medarbejder har været ansat i over 10 år, og satsningen på udvidelse på de nordiske markeder er godt i gang.

Den 23. august fejrede vi her i Dana Lim 90-års fødselsdag. Den stod på fejring af de mennesker, der er med til at skabe og opretholde virksomhedens værdier. Lars Christensen, vores direktør er ikke i tvivl om, at medarbejderne og Dana Lims måde at føre forretning på er det mest givtige både på kort og langt sigt.

- Vi er afhængige af at have medarbejdere med erfaring og know-how, som kan spotte gode muligheder i markedet og agere på dem uden at vente på en ordre oppe fra. Det gør os ekstremt agile som organisation, så vi kan rykke hurtigt på pludseligt opstået muligheder og tendenser i markedet.

Fødselsdagen blev markeret med en stor fest for alle Dana Lims medarbejdere og deres ledsagere. Som det sig hør og bør i her i Dana Lim, var det en fest, der hyldede medarbejdernes engagement, ligesom det var en mulighed for, at kolleger kunne fejre hinanden og ønske tillykke med de 90 år.


Arbejdsglæde og anerkendelse giver bæredygtig forretning
Hos Dana Lim, hvor vi blandt andet er certificeret af Great Place to Work, har vi fokus på, at medarbejderne har tillid til den organisation, de er en del af. Nøgleordene er stolthed og fællesskab. De interne forhold på arbejdspladsen har i den grad betydning udadtil, lyder det fra Lars Christensen:

- Når vi har motiverede medarbejdere, der trives og er glade for at gå på arbejde, smitter det selvfølgelig også af på vores kunder og samarbejdspartnere. Vores værdier er synliggjort, forstået og inkorporeret i alle vores medarbejdere, og på den måde understøtter de en bæredygtig forretningsstrategi, siger Lars Christensen.

Når man ser på tallene, må vi i alt beskedenhed sige, at vi har knækket koden til at fastholde medarbejderne. Hver tredje medarbejder har været ansat i 10 år, og der er ikke langt imellem, at kantinen hos her i virksomheden lægger lokaler til både 25- og 40-års jubilæer. Men der er intet gammelt og støvet ved et fokus på medarbejderne. Det ses blandt andet på vores nordiske vækststrategi. I slutningen af 2018 udmøntede den sig i opkøbet af den norske virksomhed Fugger AS, som leverer bl.a. lim, fugemasse og tætningsprodukter til byggeri og industri i Norge. Lars Christensen fortæller afslutningsvis.

- Hvis man skal kigge i krystalkuglen, så er Norden i den grad vores hjemmemarked, og her vil vi gerne være endnu stærkere. Der er et enormt potentiale i hele Norden.