<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Sådan Gør Man
Sådan gør duDK

Sådan gør du - fuger

Kom godt fra start:

Et godt og flot resultat af fugearbejdet afhænger ikke kun af grundigt arbejde og valg af fugemasse. Selve fugearbejdet skal også udføres korrekt.
Fugens sider eller hæfteflader skal altid være rene og fri for slipmidler, støv og løse partikler. Inden påføring af fugemasse eller eventuelt primer er det ofte en fordel at anvende afdækningstape, som  giver det pæneste resultat. Det gør også det efterfølgende bearbejdnings og rengøringsarbejde nemmere.

 

Primer:

På porøse eller særlige materialer er det - i nogle tilfælde - nødvendigt at påføre primer for at forbedre fuge-massens vedhæftning. På sugende overflader, messing og kobber anbefales Primer 961. På ikke-sugende overflader anbefales Primer 960. Bemærk at primeren skal være helt tør før påføring af fugemasse. Primeren påføres med pensel. Undgå at påføre primer på andet end fugefladerne, da denne vil være synlig efter tørring. De fleste primere indeholder opløsningsmidler og skal omgås med forsigtighed.

 

Fugebund:

Anbringelse af fugebund skal sikre et godt modhold ved påføring af fugemassen. Vælg en dimension der er 25 % større en fugens bredde. Fugebund anbringes med et stumt værktøj f.eks den runde side af fugepinden. Beskadiges fugebunden i overfladen bør fugning først ske efter 24 timer pga. risiko for blæredannelse i fugen.

 

Plastiske fuger og elastiske fuger:

For at få en funktionsdygtig fuge er det meget vigtigt, at fugen kun hæfter på de to fugesider.
Hvis fugen også hæfter i bunden kan fugen ikke bevæge sig korrekt og dette vil medføre en nedsættelse af elasticiteten med op til 70%. I fuger hvor der anvendes elastiske fugemasser som Sealflex Hybrid 522 eller Danaseal Construction 515, anbefales det kun at bruge rund Fugebund 980, mens man til plastiske fuger anvender firkantet fugebund 983. Elastiske fuger er klart at foretrække, da de har den bedste elasticitet og overfladen på fugen er pillesikker. Plastiske fuger anvendes fortrinsvis på hæfteflader, hvor et tilsvarende produkt har været anvendt tidligere, for at sikre så god vedhæftning som muligt og fordi det er vanskeligt med en elastisk fugemassetype. Eksempel på plastiske oliebaserede fugemasser er Da Mastic 551 eller Fugemastic  544. For at sikre fugefladen en lang levetid og mindske risikoen for skader skal der være et passende forhold mellem bredden og dybden på den udførte fuge.

Som tommelfingerregel dimensioneres elastiske fuger således, at fugen skal være halvt så dyb som den er bred.

Ved plastiske fuger er tommelfingerregelen, at fugen skal være lige så dyb som den er bred. Ved en fuges dybde forstås altid det højeste sted på bagstoppen (på midten).

 

Fugning:

Fugepatronen eller posen monteres i  fugepistolen og fugemassen påføres med en jævn og rolig bevægelse. Herefter trykkes fugen omhyggeligt på plads med en fugepind som minimum har været opbevaret 24 timer i Glittevæske 901. Fugepinden bør slibes med vådslibningspapir inden brug for at opnå en optimal overflade på fugepinden, som er afgørende for et flot resultat. Det gøres bedst ved at trykke fugen nede fra og op for at sikre den bedste vedhæftning til fladerne. Herefter glittes fugen oppe fra og ned med den Glittevæske mættede fugepind. Ved anvendelse af Glittevæske 901 opnår man også, at det er muligt at efterfylde fugemasse, da Glittevæske 901 ikke indeholder slipmiddel.

Er der anvendt afdækningstape skal dette fjernes, så snart man har færdiggjort fugningen, så fugen ikke hærder fast i tapen.

 

Fugens fremtidsudsigter:

Fuger skal med jævne mellemrum rengøres og besigtiges. Eventuelle skader skal udbedres eller udskiftes for at sikre fugens funktion. Almindelig rengøring foretages bedst med en blød børste. Og rengøres med vand tilsat brun sæbe, klorin, salmiakspiritus eller sulfo. Anvendes kemiske ætsende produkter er det meget vigtigt med grundig efterskylning med rent vand. Ved rengøring af fuger er det vigtigt, at man ikke foretager mekanisk slid, da fugemassen i nogle tilfælde ødelægges.

Følges ovenstående råd kan man glæde sig over flotte funktionsdygtige fuger i mange år!

 

Sådan gør du - Spartling

Inden du går i gang

Inden du går i gang med spartling er der flere ting du skal være opmærksom på: Før man opsætter glasvæv, filt eller tapet, er det meget vigtigt, at man har en plan og bæredygtig væg. Det betyder, at alle huller og ujævnheder skal udspartles. Er der løse områder på væggen som f.eks. løst puds fjernes dette og derefter spartles igen.


Sådan sparteler du skruehuller eller revner:

Du fylder huller eller revner med Filler 618 eller Filler Extra 619. Ved spartling af dybe huller eller revner påføres ad flere gange indtil hullet er i niveau med overfladen. Sørg for at filleren er gennemtør mellem hvert spartellag. Brug spartlen henover, så hullet eller revnen er plan og i niveau med væggen. Har man opsat gipsplader er det også vigtigt at spartle samlingerne. Husk at anvende Sparteltape 970 i gipspladesamlingerne og Hjørnesparteltape 971 i gipspladehjørner.


Sådan spartler du gipspladehjørner:

Spartelmasse påføres begge sider af det udadgående hjørne. Før montering tilskæres og foldes papirstrimlen med stålarmeringen indad. Papiret skal ikke fugtes før montering. Papirstrimlen presses nu fast i den våde spartelmasse. Der spartles nu ovenpå papirstrimlen og arbejdsgangen fortsættes som ved spartling af en almindelig overflade.


Sådan spartler du gipspladesamlinger:

Ved opsætning af gipsplader med forsænkede kanter, skabes der en rende, hvor der både er plads til spartelmasse og sparteltape. Når spartelmasse påføres første gang bør du være omhyggelig med at spartelmasse presses godt ned i revnen mellem pladerne. Papirstrimlen presses nu fast i den våde spartelmasse og der udføres en skrabespartling ovenpå papirstrimlen. Spartlen skal være så bred, at den fylder hele forsænkningen ud imellem gipspladerne. Spartelmassen skal nu tørre helt igennem, hvorefter et nyt lag spartelmasse påføres. Alt afhængig af krav til slutresultatet, kan der udføres yderligere en spartling.

 

Letspartelmasser:

De populære Letspartelmasser har fået deres navn, fordi de er lettere at transportere pga. de lette fyldstoffer og derfor trækkes nemmere ud på væggen. De synker mindre og er langt lettere at slibe bagefter. De findes i forskellige kornstørrelser f.eks. fin, medium og grov.

Letspartel Fin 621 anvendes, hvor man ønsker en fin overflade inden opsætning af eksempelvis filt. Letspartel Medium 622 & 623 Ekstra anvendes til flere overflade typer som f.eks. gipsplader, gasbeton og beton. Til murede overflader indendørs og mere beskadigede vægge anbefales Letspartel Grov 624, som har en større fyldevne.


Sådan spartler du i vådrum:

Skal der spartles i vådrum, er det vigtigt at vælge en vådrumsspartel. Vådrumsspartel 626 er stærkere og mere vandfast end almindelige vægspartler.


Sådan spartler du i tørre rum:

I tørre rum hvor man bredspartler, kan vores  Rullespartel 627 anbefales. Dette produkt kan påføres væggen med malerrulle og optimal finish opnås ved efterglatning med en glittespartel. Behovet for slibning er minimalt. 

Tørretid på de enkelte spartelmasser afhænger af lagtykkelse, ventilation og overfladen. Under almindelige omstændigheder skal dog påregnes en tørretid på 8-10 timer, inden der kan spartles igen. Husk at slibe mellem hvert spartellag. Forbrug på spartelmasserne er 1m2/liter ved 1 mm lagtykkelse.

Efter slibning af spartlerne anbefales det, at støvbinde overfladen for at sikre vedhæftning af den overfladebehandling man derefter ønsker - såsom filt, glasvæv eller tapet. Dette gøres allerbedst med Væggrunder 224 eller Væggrunder 228 Gele, som er drypfri.


God fornøjelse.

Sådan gør du - Montage & Opsætning

Sådan gør du - Natursten

Sådan gør du - NBS pistol

Sådan gør du - Glasbyggesten

Sådan gør du - Kittede vinduer

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Teknisk service på tlf. 56 64 00 75 eller send os en e-mail: tekniskservice@danalim.dk