<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Kontact Kai Hansens Fond
Kai hansens FondDK

 
Kai leopold hansen

I foråret 1928 fik Kai Leopold Hansen idéen til en revolutionerende ny og stærk limtype. Med hjælp fra gode venner fik han etableret en lille limproduktion, og allerede året efter - i 1929 - var Dansk Limfabrik i Nørregade 56 i Køge en realitet. Navnet på sin opfindelse var Kai Hansen ikke i tvivl om, for overalt var der fokus på dansk arbejde og danske produkter.


Dana Lim'en var født, og snart fulgte også den kendte gule tube, der blev et af landets mest kendte varemærker. Siden da har Dana Lim gjort sit navn kendt i Danmark, resten af Skandinavien og Europa som førende producent af lime, fuge- og spartelmasser, der sætter nye standarder for funktionalitet, kvalitet og brugervenlighed.



Anna Margrethe Hincheli

Da Kai Hansen døde d. 30. oktober 1952, blev Dansk Limfabrik overdraget til hans ungdomskæreste Anna Margrethe Hincheli, som efterfølgende etablerede Kai Hansens Fond. Fonden har siden da været eneejer af virksomheden, der i 1988 skiftede navn til Dana Lim A/S.


Kai Hansens Fond står bag uddelingen af Dana Lim Prisen. Prisen er målrettet videnskabelig forskning, der fremmer det danske erhvervsliv eller samfund. Den årlige prisuddeling betragtes i forskerkredse som en eftertragtet anerkendelse, og prisen har siden den første uddeling i 1955 været tildelt et stort antal forskelligartede forskningsprojekter. Udover Dana Lim Prisen uddeler Kai Hansens Fond hvert år et beløb til velgørenhed.


Bestyrelsesmedlemmer

God fondsledelse

 
Dana Lim prisen

2020: Kampen mod corona kræver forskning fra øverste hylde, og årets Dana Lim Pris på 500.000 blev derfor et halvt år før tid tildelt et corona-forskningsprojekt under ledelse af overlæge prof. Thomas Benfield fra Amager Hvidovre Hospital. Projektet omfatter forsøg med to forskellige lægemidler til at mildne sygdomsforløbet og forebygge indlæggelse hos COVID-19-smittede med risiko for udvikling af alvorlige sygdomsforløb.


2019:
I dette år gik prisen til ikke bare ét, men hele to forskellige forskningsprojekter. Den første pris, hvor der fulgte et beløb på 450.000 kr. med, gik til forskning i forebyggelse af blodpropper og hjerteflimmer efter hjerteoperationer ved overlæge Helena Domínguez og hendes forskningsprojekt, LAACS-2.

 

Den anden pris havde 200.000 kr. i medgift og gik til et ph.d.-studie med fokus på, hvordan man nemmere og hurtigere udreder patienter med stabile brystsmerter med Louise Hougesen Bjerking for bordenden.

2018: Læge og lektor på Københavns Universitet, David Woldbye modtog 460.000 kr. til forskning i ADHD-medicin. På baggrund af forskningen skal det på sigt give bedre metoder til at skræddersy behandlingen af den enkelte patient.

 

2017: Hjertelæge Anders Dahl modtog 380.000 kr. til forskning i en dødelig hjertesygdom, nærmere betegnet bakterieinfektion i hjerteklapperne, som især rammer patienter, der i forvejen er syge og svækkede, og det er med høj dødelighed til følge.

 

2016: Bente Pakkenberg modtog 350.000 kr. til et forskningsprojekt med fokus på den oversete hjernesygdom Multipel System Atrofi (MSA), der hvert år slår mellem 250 og 300 danskere ihjel.

 

2014: Ejer af Rosenkilde Gods Handicapridecenter, Helle Nissen, modtog 300.000,- kr. til opførelse af sanse-ridebane, som kan hjælpe fysisk og psykisk handicappede.

 

2012: Niels Borregaard modtog 250.000,- kr. Professor, overlæge på Rigshospitalet, Hæmatologisk klinik. Speciallæge i blodsygdomme og forsker i blodets immunforsvar.

 

2011: Kristian Kolind modtog 80.000,- kr. Tilskud til studie ophold i USA. Forskning i en stamcelle, som kun ca. en håndfuld mennesker i verden kan håndtere.

 

2008: Docent Martin Etchells Vigild modtog 250.000,- kr. til finansiering af udstyr eller instrumenter, så han kan afprøve nye forskningsideer og kan give dygtige studerende mulighed for at prøve kræfter i mindre projekter inden for nanoporøse materialer.

 

2006: Professor dr. techn. Jesper Mørk modtog 400.000,- kr. til fortsat forskning indenfor halvlederteknologi og optisk kommunikation, der f.eks. benyttes til stadig hurtigere datatransport på internettet.

 

2005: Dennis Wowern Nielsen modtog kr. 400.000,- til forskning i omdannelse af svineajle til bl.a. lim.

 

2004: Professor Jørgen Ahrent Jensen modtog 400.000,- til forskning på det medicotekniske område.

 

2003: Lektor ph.d. Paul Robert Hansen modtog 120.000,- til nyt udstyr i forbindelse med peptidforskning indenfor antibiotika.

 

2002: Lektor ph.d. Georgios Kontogeorgis modtog 250.000,- til forskning i termodynamik og polymerblandinger.

 

2001: Ph.d. Pieter Telleman modtog 250.000,- til forskning i biochips til hurtig og billig diagnosticering af sygdomme.

Udover Dana Lim Prisen uddeler Kai Hansens fond hvert år et beløb til velgørenhed.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Teknisk service på tlf. 56 64 00 75 eller send os en e-mail: tekniskservice@danalim.dk