<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Nu er det tid til at sikre taget, inden efterårsstormene ankommer
dana lim

Nu er det tid til at sikre taget, inden efterårsstormene ankommer

 

Et tegltag er meget holdbart, hvis blot det vedligeholdes og gives et eftersyn, inden stormene raser. For hvor mange gange har man ikke set forblæste journalister stå på stormomsuste gader og berette om nedfaldne tagsten? Eller hørt advarsler fra politiet om, at man skal passe på løse tagsten, mens stormen passerer landet. Dana Lims tagstensklæber 525 holder det hele på plads.

 

Kraftige vindstød og storme er hårdt for taget, og det kan for eksempel betyde, at tagsten forskubbes. Hvert år er det desværre det, der sker for mange husejere.
For at undgå vandskader eller nedfaldne tagsten er en god tagstensklæber et nødvendigt redskab, der sikrer, at tagstenene holdes fast.

 

Ikke nok med at en god tagstensklæber skal holde tagstenene fast under kraftigt vejr, den skal også være farvestabil. Taget skal forblive pænt, så der sikres et flot helhedsindtryk. Derfor er det også vigtigt, at tagstensklæberen ikke mister farven.



Svaret finder du med Dana Lims tagstensklæber 525, der er en farvestabil fugelim specielt udviklet til at lime tagsten. Produktet er udviklet, så det matcher tagets farve, for at man ikke kan se klæbemassen. 

 

Gode råd, når du monterer tagsten
Når du monterer tagsten, skal du først og fremmest være opmærksom på, at limfladerne er tørre og rene samt fri for fedtstof, støv og løse partikler. Arbejder du med ler-teglsten er det vigtigt, at du primer stenene med f.eks. Dana Lims Primer 961, hvorefter du lader dem tørre i 30-60 minutter.

 

Dernæst påfører du klæberen i stenens fulde længde, så du opnår den størst mulige limflade. Vær særlig opmærksom på at få tilstrækkelig limfuge ved limning af vingetegl. Pres hurtigst muligt tagstenen sammen, dvs. inden for 5-10 minutter, så du opnår den størst mulige kontakt.

Læs mere om tagstensklæber 525 her