<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Fire Guard brandsikrer Københavns Rådhus
dana lim

Fire Guard, som er Dana Lims nye produktserie til passiv brandsikring, er netop blevet brugt til brandsikring af Københavns berømte Rådhus. Ca. 30 nye branddøre er blevet brandtætnet med Fire Guard, der samtidig har effektiviseret arbejdsprocessen for fugeentreprenøren.  

Københavns mere end 100 år gamle Rådhus fik for nylig installeret ca. 30 nye branddøre, da bygningens øverste etage skulle brandsikres. For at styrke den passive brandsikring og mindske risikoen for spredning af ild, varme og røg blev Dana Lims Fire Guard S 564, som er en del af den nye brandproduktserie Fire Guard, anvendt til fugningen af dørene. Rasmus Qvist, der er key account manager hos Dana Lim, uddyber:

- Fire Guard S 564 er en neutralhærdende silicone-fugemasse, der danner en højelastisk fuge, som kan optage bevægelser på op til +/-25 pct. af fugens bredde. Derudover er den let at bearbejde og er kendetegnet ved sin høje klimatiske modstandsevne. 

Pæn og glat fuge hurtigt og nemt
Fire Guard-serien er udviklet til at gøre det nemmere for håndværkeren at udføre passiv brandsikring ved bl.a. at lette arbejdet med brandsikker fugning af vinduer, skillevægge, lofter, gulve, etageadskillelser og døre.

Netop denne egenskab har fugeentreprenør Kim Høj haft glæde af. Som ejer af Høj Fugeteknik, der har været ansvarlig for fugningen af branddørene på rådhuset, havde han valgt at anvende Fire Guard til at udføre fugeløsningen – et valg, der har givet ham en række fordele i arbejdsprocessen:  

- Fire Guard er både god og nem at bruge. Fugemassen er let at trykke ud med en fugepistol, og den er nem at glitte, så man hurtigt opnår en pæn og glat overflade, forklarer han.     

En effektiv og økonomisk løsning
For Kim Høj har det været både tidsbesparende og økonomisk fordelagtigt at anvende Fire Guard til fugningen af rådhusets branddøre. Det skyldes bl.a., at Fire Guard S 564 kan anvendes til fugning på bagstop, hvilket gør brug af glasuld helt overflødigt.

- Når man arbejder med brandfuger, er man normalt nødt til at bruge isoleringsmateriale, hvilket ofte gør arbejdet besværligt. Med Fire Guard kan man bruge helt almindelige bagstop, som enhver fugeentreprenør har med sig på arbejde, hvilket betyder, at der er både tid og penge at spare, forklarer Kim Høj og fortsætter:

- Fire Guard gør det meget nemmere at lægge en fuge, fordi bagstoppenes runde pasform gør det nemt at opnå den helt rigtige dimensionering af fugen. Sidst men ikke mindst er det en fordel, at Fire Guard mindsker nødvendigheden af at isolere i samme omfang som med andre produkter. Der er derfor tale om en løsning, som både gør arbejdsprocessen lettere, billigere og med et fuldt tilfredsstillende resultat.   

Fire Guard forhandles i udvalgte byggemarkeder og VVS-grossister landet over. Har du spørgsmål til produktserien, så tøv ikke med at kontakte Dana Lims tekniske service