<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Formidabel montagelim holder luksusyachterne godt flydende
dana lim

Formidabel montagelim holder luksusyachterne godt flydende
 

Kun de bedste materialer er gode nok, når man som Gesten Bådaptering ApS arbejder på luksusyachter, hvor daglige påvirkninger især fra saltvandet stiller høje krav til materialernes holdbarhed.  Firmaet anvender derfor Dana Lims fleksible montagelim Montage Ekstra 292, der på grund af sin korte tørretid sikrer en effektiv arbejdsproces og samtidig giver stærke og vejrbestandige fuger efter endt tørring.

Montage Ekstra 292 er udviklet til montagearbejde både ude og inde og kan anvendes på gulve, vægge og lofter. Den hæfter på de fleste materialer som f.eks. træ, glas, beton, mursten, glasfiber, plexiglas, malede overflader og visse typer gummi, og den egner sig bl.a. til opsætning af spejle, paneler, akustikplader, fliser og trappeforkanter. - Vi har udviklet Montage Ekstra 292 for at imødekomme behovet for en stærk og elastisk limfuge, der kan optage eventuelle bevægelser mellem bygningsdele og hæfter på et bredt udvalg af materialer. Den egner sig til opgaver, hvor vedhæftning og styrke er vigtig, og samtidig har den en høj bestandighed over for klimatiske påvirkninger, forklarer Ole Krogfelt, der er byggerisalgschef hos Dana Lim.

 

Stærke fuger og effektiv arbejdsproces
Gesten Bådaptering ApS er specialister i af fremstilling møbler o.a. inventar til luksusyachter, og bådenes konstante udsættelse for ikke mindst saltholdig luft og vand stiller høje krav til holdbarheden af de materialer, som firmaet benytter. Det gælder især for den montagelim, som anvendes til montering af udstyr og interiør, lyder det fra direktør Aage Nielsen:

- Til at starte med brugte vi Montage Ekstra 292 til produktion af butiksinventar, og de positive erfaringer, som vi gjorde os med limen, førte til at vi også begyndte at bruge den til fremstilling af bådinventar. Vi har prøvet forskellige montagelime af og er landet på Montage Ekstra 292, fordi den både giver meget stærke, elastiske fuger og samtidig tørrer hurtigt, så vi får en effektiv arbejdsproces. Vi kan lime om formiddagen og arbejde videre om eftermiddagen, hvor andre lime kræver et døgns ventetid, siger Aage Nielsen og fortsætter:  

- En tredje fordel ved Montage Ekstra 292 er, at den især egner sig til limning af teaktræ som f.eks. stole og borde og teaklister uden på bådene. Teak kan normalt være svært at lime på grund af træets høje olieindhold, men det har Montage Ekstra 292 ingen problemer med. Den er faktisk ret formidabel.

 

Miljøvenlig både på kort og langt sigt
Derudover udmærker Montage Ekstra 292 sig ved at være fri for phtalater og opløsningsmidler, hvilket også har stor betydning for Gesten Bådapterings valg af den neutrale fugthærdende montagelim, fortæller Aage Nielsen:

- For os er det vigtigt, at vi arbejder med miljøvenlige materialer, som ikke kun giver et bedre arbejdsmiljø under udførelsen, men også skåner slutbrugerne og havmiljøet på sigt, siger han afslutningsvis. 

Vil du vide mere om Montage Ekstra 292 kan du kontakte vores Teknisk Service.