<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Lim er kemisk kærlighed
dana lim

Lim findes i utallige afskygninger. Og fælles for alle limvarianter – lige fra børnevenlige limstifter til kraftige 2-komponent epoxylime – er deres evne til at holde to overflader sammen. Dyk ned i limens univers og bliv klogere på, hvad der giver limen dens mange egenskaber.

Når man limer, udnytter man materialernes overfladestruktur. Ikke bare den, som man kan se med det blotte øje, men den struktur, der fremkommer, når man tager det helt store forstørrelsesglas i brug. Her kommer selv glatte overflader til at fremstå som bjerglandskaber. Det er i denne struktur, at limningen får sit fodfæste. Styrken af en limning opstår ved en kombination af en kemisk binding og fysisk forankring. 

Kemisk binding
For at der kan opstå en kemisk binding mellem to materialer, må de nødvendigvis komme meget tæt på hinanden. Det skyldes, at ingen kemiske kræfter rækker mere end 5 ångstrøm (=0,0000005 mm). Så tæt kan to faste stoffer ikke komme på hinanden, da selv de jævneste materialer har en profildybde, der er mange gange større end denne. Derfor er det nødvendigt med et materiale, der kan udfylde dette mellemrum og skabe tæthed, så den kemiske binding kan opstå – og det kan lim.

Lim er flydende og kan derfor forme sig efter de faste materialers overfladestruktur. Så snart limen hærder, er der skabt tæthed mellem materialerne og limen. Den optimale tæthed opnås, når materialet og limen ”kan lide hinanden”. Man kan med andre ord tale om, at der opstår en form for ”kemisk kærlighed” mellem materialet og limen, hvilket indebærer, at limen populært sagt befugter overfladen. Og hvis ikke det er tilfældet, så opstår der samme situation, som man oplever, når man har en dråbe vand på en teflonbelagt stegepande: Vanddråben triller hen over overfladen og gør ikke belægningen våd.

Men hvis mikrostrukturen er fyldt op med snavs, vand eller (værre endnu) is, kan det forhindre limen i at skabe kontakt, og limen kan derfor ikke befugte overfladen. Derfor er en slibning af overfladen, såfremt det er muligt, også tit at foretrække, idet det fjerner snavs og øger strukturen i materialet. Derudover er det vigtigt at huske, at jo større overfladen er, hvor der kan skabes kontakt, jo flere bindinger kan man lave, og jo større styrke opnår man.

Hvorfor bruge primer?
Overfladens struktur giver også mulighed for, at limen kan trænge ind i materialet og forankre sig. Dette giver god mening i forbindelse med limning af porøse materialer som f.eks. papir, hvor limen hærder rundt om fibrene. En vigtig hovedregel er, at jo bedre limen trænger ind i materialet, jo bedre forankring opnås der.

Hvis man anvender enten en meget hurtighærdende eller tyktflydende lim, så vil limen muligvis ikke formå at trænge ind i underlaget og skabe god kontakt og forankring.  Luftrum mellem lim og materiale giver ikke bare dårlig vedhæftning. Det skaber også mulighed for, at der kan trænge vand ind mellem lim og materiale og forårsage korrosion eller frostsprængninger, hvilket kan reducere limningens levetid.

Hvis man først primer overfladen med en tyndtflydende primer, der kan trænge ind i overfladestrukturen, vil man opnå en meget mere glat og udfyldt struktur og dermed en mere tæt og jævn overflade, som vil give mulighed for god vedhæftning for den tyktflydende lim.  Herved opnår man en langtidsholdbar og stærk limning.

Hvorfor så mange limtyper?
Lim skal være tilpasset det materiale, som den skal trænge ind i. Der findes mange forskellige materialer, der alle har en meget forskelligartet overfladestruktur. Limen skal være tilpasset, så den trænger ind i materialet, men ikke forsvinder fuldstændigt. Ved at vælge den rigtige lim, opnår man den bedste holdbarhed.

Den gode limning opnås, når limen trænger ind i materialet og skaber god kontakt og solid forankring – og her er valget af limtype altafgørende. Hos Dana Lim har vi udviklet vores lime, så de altid er tilpasset nøjagtigt det materiale, som de er beregnet til. 

Vidste du at:
Lim på ingen måde er en moderne opfindelse? Allerede for 200.000 år siden anvendte fortidens jægere tjære fra birketræsbark til at montere spidse sten på træpinde for at lave spyd. Ligeledes er andre naturprodukter, der tæller alt fra æggehvider, fiskeskind og plantegummi til kogte hestetænder og bisonhove blevet brugt som lim igennem historien. Først i 1750 blev verdens første limfabrik etableret.   

Allerede i mellemkrigstiden lancerede Dana Lim den lille gule tube med opløsningsholdig celluloselim. Den blev hurtigt populær som hobbylim – endda længe inden begreber som hobby og hjemlige fritidsaktiviteter havde vundet indpas i Danmark. 

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte vores Teknisk Service.