<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Sådan fuger du om vinteren
dana lim

Hvis du skal fuge om vinteren, er det vigtigt at være ekstra omhyggelig. Som hovedregel anbefales fugning ved temperaturer under 5 °C ikke, men det kan lade sig gøre. Derfor anbefaler Dana Lim, at du tager disse forholdsregler:

·        Fugemassen skal opbevares ved +15 - +25 °C, inden den tages i brug.

·        Tør og opvarm fugefladerne, så du er sikker på, at de er fri for is, sne og rim.                              

·        Fugemassen skal beskyttes mod sne, støv, blade, mekanisk påvirkning osv.                                         

         Det kan være nødvendigt at foretage en afdækning/afspærring.

Når du fuger i en temperatur, der er under 5°C, er der risiko for dannelse af kondens, rim og is på fugefladerne, som vil ødelægge vedhæftningen. Fugens overflade kan ligeledes blive beskidt, da fugemassen er lang tid om at danne hinde. Gennemhærdningen er meget langsommere end ved fugning ved højere temperaturer og kan stoppe helt, indtil temperaturen stiger igen. Derfor vil der pga. den forlængede hærdetid være risiko for fugeslip eller at fugen revner.

Dana Lim anbefaler dig at bruge enten Danaseal Construction 515 eller MS Contractor 550. Følger du ovenstående råd, kan du fuge om vinteren. Har du spørgsmål vedr. fugning, hvad enten det er i frost eller ej, sidder vores tekniske service altid klar til at rådgive dig.

 

Du kan læse mere om vores fugeprodukter her (link).