<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Et holdbart samarbejde
dana lim

Et holdbart samarbejde
 
Poul Erik fra Dana Lim til venstre og Keld Dissing fra Steens Goup A/S til højre.

Dana Lim har leveret lim, flowmålere og ikke mindst services til Steens Groups omfattende limtræsproduktion. ”Et ideelt samarbejde” lyder rosen fra Steens Group, der årligt producerer mere end 1 million kvadratmeter limtræsplader.   

Steens Group A/S er en alsidig møbelproducent, der gennem mere end 50 år har været en af Danmarks førende eksportører af saml-selv møbler. 

 

Den gode service gør forskellen
Da Steens Group ved årsskiftet gik på udkig efter en leverandør til sin store limtræsproduktion, var det afgørende for den kvalitetsbevidste møbelproducent at finde en velegnet samarbejdspartner, der kunne forsyne produktionsenheden med de helt rigtige produkter, doseringsudstyr og services.

Ifølge Keld Dissing, der er QSE & Operating Manager hos Steens Group, kræver det produkter af den bedste kvalitet at understøtte virksomhedens omfattende produktion, der blandt meget andet producerer mere end 1 million kvadratmeter limtræsplader om året. Han forklarer:

”Vi valgte først og fremmest Dana Lim som leverandør, fordi de leverer en god servicepakke. Og man kan roligt sige, at den gode service har været medvirkende til, at vores produktion har fungeret så upåklageligt, siger Keld Dissing og fortsætter:

”Kombineret med Dana Lims brede tekniske viden og deres forståelse for vores forretning og ikke mindst de krav, som vores produktion stiller til de produkter, der anvendes, har de været en ideel samarbejdspartner”, pointerer han.

Ifølge Keld Dissing har den tætte kontakt med Dana Lims servicetekniker, der næsten dagligt har besøgt produktionen og besigtiget maskineriet, spillet en vigtig rolle i understøttelsen den daglige møbelproduktion. 

Teknisk udstyr sparer tid og penge
Samarbejdet med Steens Group har blandt andet omfattet leje af nogle af Dana Lims maskiner, som anvendes sammen med limsystemet. Eksempelvis har Dana Lim leveret computerstyrede flowmålere til limanlægget, som sikrer en 100 pct. nøjagtig dosering, når lim og hærder mixes, så den optimale brudstyrke opnås.  

Dana Lim har desuden leveret et limpåførings-aggregat, der medfører en mere nøjagtig limpåføring og dermed et reduceret forbrug samt et mindre behov for rengøring. Sidst men ikke mindst er Steens Group blevet forsynet med hhv. Urealim og hærder. Keld Dissing forklarer:

”Det limsystem, som Dana Lim har leveret, er meget velegnet til vores produktionsform. Samtidig er deres tekniske udstyr rigtig godt. Eksempelvis har deres doseringsanlæg været med til at sikre optimal effektivitet i produktionen, og valsesystemet har ligeledes suppleret vores produktion rigtig godt. Resultatet af det gode samarbejde med Dana Lim er, at både rengøringen og de generelle processer i vores limafdeling er blevet langt mere overkommelige”, konkluderer Keld Dissing. 

Har du spørgsmål omkring vores Industriprodukter, kan du kontakte vores Industri afdeling eller vores Teknisk Service.