EU's taksonomi

EU-taksonomi er et klassifikationssystem, der definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som "bæredygtige" eller "miljømæssigt bæredygtige". Det er en del af EU's overordnede bæredygtighedsstrategi, der sigter mod at fremme investeringer i bæredygtige aktiviteter og styrke EU's mål om at opnå klimaneutralitet og beskytte miljøet.

Essensen af EU-taksonomien er at identificere og klassificere økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til seks overordnede miljømål:

1. Forebyggelse af klimaforandringer
2. Tilpasning til klimaforandringer
3. Beskyttelse af vandressourcer
4. Overgang til en cirkulær økonomi
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet

For at blive klassificeret som bæredygtig skal en økonomisk aktivitet opfylde visse tekniske kriterier, der er fastlagt i EU-taksonomiens delegerede forordninger. Disse kriterier omfatter også Do No Significant Harm (DNSH) -princippet, der kræver, at aktiviteten ikke må forårsage væsentlig skade på miljøet ud over dens primære miljømæssige fordele.

EU-taksonomien er designet til at skabe klarhed og ensartethed i definitionen af ​​bæredygtige aktiviteter på tværs af EU-lande samt til at fremme investeringer i grønne og bæredygtige projekter ved at gøre det lettere for investorer at identificere og vurdere disse muligheder.

Krav til anvendte kemikalier i EU-taksonomien
Alle bygningskomponenter og -materialer anvendt i bæredygtige byggerier og renoveringsprojekter skal overholde (EU) 2020/852 EU-taksonomien og delegerede forordninger.
Den delegerede forordning (EU) 2021/2139 Tekniske screeningskriterier beskriver specifikt krav til anvendte kemiske produkter i DNSH-kriterierne under afsnit ”7.1 Opførelse af nye
bygninger” og afsnit ”7.2 Renovering af eksisterende bygninger”.

Nedenstående produkter efterlever dags dato EU taksonomiens DNSH-kriterier for forebyggelse og bekæmpelse af forurening, tillæg C.