<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1291220187887895&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Sådan løser du fugeopgaver på kolde vinterdage
dana lim

Sådan løser du fugeopgaver på kolde vinterdage

Vinterfugning 1-beskaaret

Selv om temperaturen daler, dagene bliver kortere, og vinterbekendtgørelsen nu er trådt i kraft, er det ikke ensbetydende med, at de udendørs fugeopgaver ikke længere kan lade sig gøre. Men det er vigtigt at tage sine forholdsregler fra starten.


Vintermånedernes risiko for kulde og sjap er ingen hindring for effektivt arbejde i byggeriet. Ej heller når det gælder fugeopgaver som fx fugning mellem betonelementer eller omkring døre og vinduer. Det forklarer uddannelseskonsulent Bjarne Holm fra Dana Lim, der blandt andet afholder fugetekniske kurser ude hos håndværksfirmaer:  


- Udviklingen inden for fugematerialer har betydet, at du i dag kan arbejde i høj kvalitet ved temperaturer, hvor det før var næsten umuligt. Hvis du har prøvet at fuge i koldt vejr, har du sikkert også prøvet de forsinkelser, det kan give, når fugemassen mister sine arbejdsegenskaber. Det er heldigvis ikke en risiko, du behøver at løbe, hvis du tager dine forholdsregler fra starten.


Har dit firma behov for et fugekursus med Bjarne Holm? Læs mere her


Effektive arbejdsdage trods lave temperaturer


Til udendørs opgaver såsom fugning omkring vinduer og døre eller udførelse af bevægelsesfuger i koldt vejr anbefaler Dana Lim, at du anvender Danaseal Construction 515. Det er en højelastisk silikonefugemasse, som kan optage bevægelser på op til +/- 25 procent. Selv ved meget lave temperaturer er fugemassen stadig let bearbejdelig.


Du kan derfor arbejde effektivt uden at skulle bekymre dig om særlig opbevaring af fugemassen, forklarer Bjarne Holm:


- Ofte er der ikke mulighed for at temperere sin fugemasse på en byggeplads, og der er heller ikke altid mulighed for at planlægge arbejdet, så man har tempereret fugemasse til rådighed. Derfor er Danaseal Construction 515 et godt valg, der bevarer egenskaberne, når temperaturen falder.


- Men er du mere til MS polymerfugemasse, er fx Danaseal Sealflex Hybrid 522 eller Danaseal Contractor 550 oplagte. De er begge højelastiske og perfekte til bevægelsesfuger +/- 25 procent. Men til forskel fra silikonen er de overmalbare, og du kan desuden anvende denne type fugemasse ved lave temperaturer. Dog bliver MS fuger mere faste i konsistensen og bør som minimum være tempereret til +15 grader, før du går i gang med fugearbejdet. 


Læs også om forskellen på byggefuger og malerfuger


Forberedelse forbedrer fugekvaliteten


Ud over at vælge en fugemasse, der egner sig til arbejdet, er det altid en god idé at ofre lidt ekstra opmærksomhed på forberedelserne til fugearbejdet og efterfølgende beskytte den færdige fuge. I så fald kan de endelige resultat nemlig blive præcis lige så pænt og holdbart, som hvis arbejdet var udført under varmere forhold:


- Skal du fuge ved temperaturer under 5°C, kan der være risiko for dannelse af kondens, rim og is på fugefladerne. Er det tilfældet, bliver vedhæftningen ikke optimal. Derfor bør de overflader, som fugemassen skal påføres, være varmet op, inden selve fugearbejdet sættes i gang, lyder opfordringen fra Bjarne Holm.


For fugemasser, der anvendes ved lave temperaturer, vil kulden forsinke hindedannelse og afhærdning. Derfor anbefaler Bjarne Holm, at du sikrer det færdige fugearbejde med en form for afdækning, så snavs ikke får lejlighed til at sætte sig i den uhærdede fugemasse.


Læs også,hvordan du nemt skaffer point til svanemærket byggeri